top of page

TIL KIRKERNE

Ønsker du at bidrage til en kirke, hvor folk med forskellige sprog og kulturelle baggrunde har lyst til at komme og kan føle sig hjemme? Tænker du over, hvordan din lokale kirke kan række ud i sognet og være noget for de medmennesker, som ikke kommer i kirken eller måske ikke kender til folkekirken?

Er du i tvivl om, hvordan du kan bidrage til dette og, hvordan du kan bidrage til at skabe nye relationer på tværs at etnicitet, kulturel eller kirkelig baggrund i netop din lokale kirke?

 

Vi i projektet Tværkulturel Kirke er her for at støtte den enkelte sognekirke i denne opgave.

Hvorfor er denne opgave vigtig?

 

Kristendommens budskab er for alle menneske, uanset etnisk eller kulturel baggrund.

I Gladsaxe-Herlev provsti er andelen af indvandrere og efterkommere noget større end på landsplan, men vi kan ikke forvente, at denne gruppe opsøger folkekirken af sig selv.

Nogle har måske en anden religion, mange kender ikke til den danske folkekirke og ved ikke, at kirken er mere end forkyndelse.

Derfor må vi række ud i sognet og skabe menneskelige relationer, således at kirken er til stede i et mangfoldigt samfund og kan være til stede for hele folket.

Gode råd til at komme i gang kan læses her.

Du kan læse mere om projektet Tværkulturel Kirke her.

20200424_104551.jpg

Fakta boks

 

Indbyggere i Gladsaxe: 69.484
Indvandrere og efterkommere: 14.544

Andel i procent: 20,9 %

 

Indbyggere i Herlev: 28.572

Indvandrere og efterkommere: 5.349

Andel i procent: 18,7 %

 

Landsgennemsnittet er 13,3 %

 

Notat om indvandrere og efterkommere i

Gladsaxe-Herlev Provsti kan læses her.

Kilde: Danmarks Statistik 2018

gudstjeneste21_edited.jpg
Hoestgudstjeneste12_edited.jpg

Eksempler på aktiviteter under udvikling:

Tværkulturel Gudstjeneste: afholdelse af gudstjeneste, som oversættes til farsi og arabisk i samarbejde med Tværkulturelt Center.

 

Lektiehjælp: unge fra kirken hjælper udsatte børn i lokalområdet med lektier i samarbejde med en lokalforening.


Danskundervisning for indvandrere og flygtninge i kirkens lokaler.

 

Månedens kurv: uddeling af dagligvarer til økonomisk udsatte familier i lokalområdet i samarbejde med den sociale helhedsplan.

 

Spisefællesskab: fællesspisning to gange om måneden i samarbejde med en beboerforening.

 

Opdag Byen: udflugter arrangeret i samarbejde med en boligforening.

gudstjeneste27_edited.jpg
20200221_115231_edited.jpg
bottom of page